Langs Achensee

Så er første hele dag ved Achensee overstået, og det har været en dejlig en af slagsen. Jeg havde egentlig tænkt på en bjergtur i dag, men fordi der var risiko for regn om eftermiddagen og fordi dagen i morgen ser bedre ud til “dronningeetapen”, valgte jeg en tur langs selve søen i dag. Og det fortrød jeg ikke – heller ikke selvom det ikke blev til mange dryp fra oven alligevel 😀

Det var dejligt at vågne op til sol og dejlig udsigt fra hotelværelset, og efter en god gang morgenbuffet var jeg klar til at tørne ud. Egentlig havde jeg tænkt mig at starte med at spadsere, men da det gik op for mig at solens placering ville være bedre senere på dagen, vendte jeg om på planen og startede med at tage færgen først i stedet for sidst ⛴

Efter 45 minutters fremragende sejltur nåede jeg destinationen ved søens nordlige ende, hvorfra jeg så skulle vandre tilbage mod Pertisau langs søens vestlige bred. Turen gik mere op og ned end jeg lige havde forestillet mig (dagen endte med over 22.000 skridt), men jeg tog den med ro og nød omgivelserne i fulde drag.

Da de værste strabadser var overstået, nåede jeg på mellemvejen Gaisalm, hvor jeg kunne indtage frokosten, før jeg spadserede videre. På vejen hjem mod Pertisau faldt der blot ganske få dryp, men det så ud til at der var kommet en smule mere i selve byen, da jeg nåede dertil.

Efter en god gang aftensmad i en af de nærliggende restauranter, er dagen nu til ende og jeg kan se frem mod en forhåbentlig spændende tur mod højderne i morgen, hvor jeg skal med kabelbane og derfra på rundtur bl.a. forbi bjergtoppen Hochiss.

I kan se billeder fra dagens tur ved at trykke her.

One thought on “Langs Achensee

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Please Wait